Beskrivelse:
Royal River Hotel er Wild Kingdom Tours favorithotel i Bangkok.
Grunden hertil er mangfoldig.
A/ Beliggenhed i første række ud til Chao Phraya Floden med en kølig brise.
B/ Deluxe værelserne er rummelige, har altan og panorama udsigt til floden og storbyen.
C/ Der er plads til 2x ekstrasenge i hvert værelse.
D/ Swimmingpool, massage og motionsrum på 3. sal
E/ Hotellet ligger fantastisk godt placeret, i forhold til vores udflugter.
F/ 5 minutters gang fra hotellet findes molen for Express Flodbåden. Afgang hver tyvende minut til
Taksin Broen, hvor højbanetoget har station. Undervejs passeres bl.a. ØK’s gamle
hovedkvarter.
G/ Når man træder ud fra hotellets område, opsluges man ikke straks i et inferno af
menneskemylder og trafikkaos. Dette kan være tilfældet ved at benytte hoteller i China Town og
andre bedre kendte bydele.
H/ Ingen bekostlige og tvungne gallamiddage i forbindelse med jul og nytår. Dinner Cruise kan
bestilles i god tid i forvejen for at festliggøre højtiden.
I/ Målt i forhold til den høje kvalitet - er Royal River Hotel absolut rimeligt prissat.
+++
Bangkok har ikke som Europæiske storbyer et centrum, bygget op omkring en rådhusplads.
Bangkok er spredt ud over 70 km2 og næste hver bydel har sine egne egenskaber. Mindre end en
kvart procent af de mennesker, der færdes i området omkring Siam Square, bor der. Det er ganske
almindeligt, at uanset hvor man bor i Bangkok, så vil transport være en del af opholdet. Til gengæld
er taxitransport billig. Praj en taxi på gaden og forlang taxameteret sat til. Benyttes taxierne,
der holder ventende uden for hotellerne, bliver man snydt, da de hellere vil aftale en fast pris. For
under THB 100 kommer man rigtig langt. Eksempelvis ligger Siam Square normalt omkring 10-15
minutter væk og vil koste ca. THB 70 med taxi. Trafiksituationen i storbyen er dog uforudsigelig,
især i myldretiden.
Wild Kingdom Tours er på det rene med at kunden kan have specielle ønsker til hotelvalg og
være velkomme til at forslå et andet overnatningssted.