Det danske rejsebureau

Log Wildkingdom Tours - Hornbill

i Thailand

WKT 800 - The Jayavamarn – Det flydende boutiqie-hotel

 

English version

Nostalgi sejlads langs Mekong Floden

Luksus Cruise

Cambodja - Vietnam

 

 

Khao Sok National Park, A true rainforest of origin - 2½ hours drive from Phuket, Krabi, Ao Nang, Phang Nga, Khao Lak, Nature lovers paradise, wildlife, jungle, Art's river view lodge, Chiew Larn Lake, Rajjabrapa Dam, jungle raft, a dream land of mist and mountains

 

Gennemprøvet rundrejse:

Eksklusivt River Cruise - 8 dage / 7 nætter - for den forvænte opdagelsesrejsende

Battambang, Angkor Wat, Phnom Penh, Luksus Cruise Mekong & Saigon.

 

Nævnte rundrejser kan justeres så indhold/længde kommer til at passe netop til din rejse

Dag til dag program

17 dage / 16 nætter - Perioden 02JUN12 – 29SEP12

M= Morgenmad / F = Frokost / A = Aftensmad                                                                 

 

DAG 1 - / Ankomst BKK > Transport til Hotel

 

Fly fra Danmark – eget arrangement

XX:XX /Flynr. Ankomst Bangkoks Internationale Suvarnabhumi lufthavn.

Chaufføren fra The Paragon Inn står med et navneskilt og byder velkommen i ankomsthallen.

Transfer til The Paragon Inn. Check in Pool Side Room. (Bangkok hotel kan ændres – udflugt kan indgå)

Resten af dagen til egne interesser – f.eks. slappe af ved poolkanten. http://www.theparagoninn.com/home.html

Nat The Paragon Inn

 

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

DAG 2 - / M, F, A / Grænsen til Cambodia og Battambang

 

07:30 Afhentning af privat engelsktalende chauffør.

Vi følger de gode hovedveje i Thailand 225 KM, ca. 4 timer indtil vi er fremme ved grænsebyen Anranyaprathet. 

11:30 Chaufføren vil være behjælpelig med at følge jer til immigrationsbygningen. Her stemples passet ud af Thailand. Herefter styrer man mod grænseporten på billedet. Vift alle velmenende hjælpere væk og se efter skiltet

“Visa on Arrival” th. for porten. Der betalers 20USD (ny, sprød og ufoldet seddel) for udstedelse af turistvisum og pasfoto medbringes. (tidligere tiders selvbestaltede tillæg til tolderne, skulle efter sigende være fortid)

Advarsel: Lommetyve – ofte børn, færdes i dette ingenmandsland.

Når turistvisa er sat i passet, skal den udfyldte indrejseformular og passet registerets hos immigrationen i en anden bygning (se efter Foreign Immigration skilt).

E-visa kan erhverves forud for USD 25. Se her: http://evisa.mfaic.gov.kh/. Ved at have visa forud springes Visa on Arrival køen over og man kan forsætte direkte hen til immigrationen.

Læs her: http://wikitravel.org/en/Poipet#b. Youtube film: http://www.youtube.com/watch?v=TsD4Lhl5Dag.

 

Når man har fået stemplet passet med indrejsedato forlades toldbygningen og den Cambodjanske lokalguide venter uden for. Guidens navn og telefonnummer vil fremgå af voucheren. - Nu begynder eventyret!

National Highway 5, der er hovedforsyningsvejen fra Thailand til Phnom Penh, er i dag en vej af fin kvalitet.

Vi kører gennem tyndt befolkede områder på en slette med mange vandhuller, som er tilholdssted for mange fugle. Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant. 115 km fra grænsen ankommer vi til La Villa Battambang ca. 16:00. Vi checker in på Suite #4. Guiden har arrangeret aftensmad et sted i byen.

http://www.lavilla-battambang.net/hotel-cambodia/hotel-presentation.html.    

Battambang blev grundlagt i det 11. århundrede ved Stung Sanker floden. Gaderne er flankeret med palmer og var engang kendt for sine mange templer. Byen har bevaret sin arkitektoniske påvirkning fra den franske kolonitid.

Overnatning på La Villa Battambang.  

 

DAG 3 - / M, F,  / Sightseeing & Phnom Banon tempel

 

Battambang ligger 292 kilometer fra Cambodias hovedstad Phnom Penh. Battambang er Cambodias næststørste by, men har sovet ”Tornerose søvn” siden den franske kolonitids ophør. Langs med flodbredden ser vi nogle af Cambodias bedst bevarede bygninger opført i fransk kolonistil. Battambang er et vigtigt jernbaneknudepunkt.

Under vort ophold besøger vi nogle af de mange Khmertempler i og omkring floden.

Vi indleder vores kendskab til Khamerriges storhed med at besøge Phnom Banon tempelrunin samt en lokal landsby m.m. Frokost undervejs.

Overnatning på La Villa Battambang.

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

DAG 4 - / M, F,  / Pailin

 

Heldagsudflugt til Pailin, som ligger 80 kilometer fra Battambang. Vejen går via Treng gennem tæt regnskov. Pailin ligger i 200 meters højde og har en frugtbar, rød muld, der egner sig til gummiplantager. Et behageligt klima gjorde i den franske periode Pailin til et yndet feriested. I 1960 blev der fundet ædelstene i området. Man har fundet rubiner, safirer, ametyst og onyks på jordoverfladen og ned i to meters dybde. Lokale står i vand til knæene og vasker sten. http://g.co/maps/248q. On route visit: Phnom Sampeau + Komping Dam.

Personlig oplevelse: Ikke uinteressant, - en mængde Pol Pot & Khamer Rouge historie knytter sig til ruten.

Nat på La Villa Battambang.

 

DAG 5 - / M, F,  / Verdens flotteste sejltur

 

Vi fortsætter med lokal rutebåd ned af floden og ud til Tonle Sap søen, som vi krydser. Nogle kalder denne sejltur for verdens flotteste. Mekong-flodsystemet er et af verdens rigeste flodbækkener og et af de mest uberørte. Tonle Sap floden strømmer ud i Mekong Deltaet, og mødet mellem de to vandsystemer, får helt enestående strømmen i Tonle Sap floden til at vende. Dette sker to gange om året. Foruden sit eget forløb forsyner Tonle Sap floden også Bassac floden. Efter cirka 3½ timers sejlads, ankommer vi til Siem Reap, som er udgangspunkt for turens næste etape: Besøget ved Angkor Wat. Vi checker ind på La Residance D´Angkor - Deluxe River side room. http://www.residencedangkor.com/web/pang/la_residence_dangkor.jsp.

Nat på La Residance D´Angkor.         

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

DAG 6 - / M, F,  / Sightseeing rundt om Angkor

 

En hel dag med oplevelser blandt de smukke templer i junglen fyldt med fortællinger om Angkorcivilisationens storhedstid. I besøger de største og vigtigste templer, der bl.a. tæller Angkor Thom, Ta Prohm og selvfølgelig selve Angkor Wat. Angkor Thom er en af formiddagens hovedattraktioner. Navnet refererer til hele den by, der udgjorde Khmerrigets sidste hovedstad under Jayavarman VII (1181 – 1219). Det enorme område er indrammet af en 8 meter høj mur, hvis 4 km lange sider danner et perfekt kvadrat. Nøjagtigt i midten ligger et af Angkors mest magiske templer, Bayon. Forskere er stadig i tvivl om templets oprindelige funktion og de mange udskæringers symbolik. Men faktum er, at Bayon består af 54 tårne, som hver har udskåret 4 kæmpemæssige ansigter, der våger over kongeriget mod alle verdenshjørner. Solen står højt på himlen, og det er vamt midt på dagen, så I kører tilbage til Siem Reap for at spise frokost og blive kølet af i skyggen. Herefter fortsætter I til Ta Prohm. Mystikken ligger stadig som en usynlig dyne over Ta Prohm. Gigantiske træer har slået rødder omkring tempelruinerne og indkapslet de menneskeskabte efterladenskaber i et fast greb. 50 meter længere oppe folder de deres mægtige trækroner ud. Ta Prohm synes efterladt i evig skygge. I modsætning til stort set alle de øvrige af Angkors templer er Ta Prohm ikke blevet restaureret, og her er ikke blevet fjernet træer. Naturen har på imponerende vis sejret over det menneskeskabte, og dette vidnesbyrd har heldigvis fået lov at bestå, for det er eventyrligt at bevæge sig rundt i og en noget anderledes oplevelse end de øvrige templer.

Dagens finale er selvfølgelig selve Angkor Wat. Det enorme tempel blev bygget i starten af det 12. århundrede af kong Suryavarman II til ære for hinduguden Vishnu. Templet er en direkte repræsentation af Mount Meru, gudernes hjem i hinduistisk mytologi. Og det fremstår i dag som en af de smukkeste og mest gennemførte symbioser af spiritualitet og symmetri og et enestående eksempel på et menneskes hengivenhed til sine guder.

Når solen går ned i junglen bag Angkor Wats tinder, fyldes kroppen med en næsten spirituel varme. I baggrunden summer cikaderne i kor; højere og højere jo længere solen går ned. Selvom Angkors hovedtempel er et stort tilløbsstykke, så er magien og roen intakt og oplevelsen uden sidestykke, når de sidste solstråler glimter på templets top og efterlader det enorme bygningsværk som en gigantisk skygge i junglens mørke.

Nat på La Residance D´Angkor.

 

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

DAG 7 - / M / Egne interesser i Siem Reap

 

Dagen til fri disposition i Siem Reap. Nyd den tilbagelænede atmosfære i byen, tag på markedet, eller lad os hjælpe med endnu en udflugt Angkor Templer – måske på cykel.

Nat på La Residance D´Angkor.

 

DAG 8 - / M, F, A / Start på Flodkrydstogt

 

Transport til mødestedet med ankomst 08:00 for join in transfer til Prek K’DamTonle Sap søen.

 

Cambodjas hjerte, den mægtige sø Tonle Sap, er landets uomtvistelige livsnerve. Udover at være Sydøstasiens

største ferskvandssø skiller Tonle Sap sig ud på flere fronter. Vandstanden varierer helt ekstremt over de forskellige årstider. Søen er forbundet med Mekongfloden, og når flodens vandmængde stiger markant i regntiden, så løber helt op mod 20 % ind i søen og forøger dens vandindhold med en faktor 5. Omvendt når regntiden går på hæld, så løber vandet modsat, fra Tonle Sap ind i Mekongfloden og reducerer søens størrelse igen. Dette biologiske fænomen er samtidig grobund for det unikke økosystem, der eksisterer i og omkring søen. Dyrelivet og særligt fiskebestanden er ekstraordinært rigt og mangfoldigt. Det gør naturligt nok fiskeri til et vigtigt erhverv, om end besværliggjort af den skiftende vandstand. Størstedelen af fiskeriet stammer derfor også fra de omkring 90.000 indbyggere fordelt på ca. 170 flydende landsbyer, der fordeler sig på søen. Når vandstanden falder, følger landsbyerne blot med, så de hele tiden har vand og fisk under sig. De fleste flydende landsbyer består af etniske vietnamesiske, der er kommet opad floden og søen fra Mekongdeltaet mod syd. Den skiftende vandstand påvirker således også cruisets rute. Helt konkret betyder det, at de to første dage varierer lidt hover året. Programmet her er baseret på rejse i tørtiden (ca. december til august), hvor skibet pga. vandstanden i søen ikke kan sejle i den nordligste del af Tonle Sap.

Derfor starter I med at køre de ca. 5 timer fra Siem Reap til Prek K´Dam – en lille søvnig landsby ved Tonle Sap-flodens bred. Undervejs er der et stop i den lille by Skoun, der er kendt for sin kulinariske specialitet friturestegte fugleedderkopper. Omkring kl. 13 påmønstres det gode skib Jayavarman i privat Superior State Room.

 

The Jayavamarn – et flydende boutiqie-hotel Fransk kolonistil, atmosfære og elegance er nogle af kodeordene for det lille krydstogtskib. Her er blot 27 luksuriøst indrettede kahytter, alle med panoramavinduer fra gulv til loft og en lille balkon, hvor man i fred og ro kan nyde naturen og det maleriske liv flyde forbi. Skibet består af 4 dæk – to dæk med kahytter, et dæk med restaurant og lounge og øverst et soldæk med solstole og massageafdeling.

Fra Prek K’Dam sætter I nu kursen opad Tonle Sap mod Kampong Chhnang, hvor skibet ankrer op for natten og basen for den kommende dags oplevelser. Inden I når frem, får I anvist jeres kahyt, og I bliver selvfølgelig også budt på velkomstdrink. Ellers er det bare med at nyde udsigten til det landlige liv langs bredden fra jeres kahyt eller en liggestol på dækket, mens skibet roligt kringler sig opad floden. Om aftenen bliver I introduceret nærmere for cruisets andre gæster – med bare 27 kahytter er jeres medrejsende en overskuelig flok, som I helt sikkert kommer til at lære bedre at kende. Velkomstmiddagen er blot den første af mange kulinariske oplevelser på krydstogtet. www.heritage-line.com.

Overnatning ombord Jayavarman

 

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

DAG 9 - / M, F, A / Kampong Chhnang Provins – Kampong Cham

 

Kampong Chhnang er en livlig provinsby, der tydelig lukrerer på den gunstige placering i det våde område, hvor Tonle Sap skifter fra at være flod til sø. Fiskeri og markedsaktivitet præger det atmosfærefulde bybillede. Fra havnen kører i en kort tur til en landsby i periferien af Kampong Chhnang. Her skal opleve produktion af lerpotter. Kampong betyder havn på khmer, mens Chhnang betyder lerpotte. Og det opsummerer meget godt, hvori indbyggernes livsgrundlag består. Efter besøget i lerpottelandsbyen skifter I fra bus til smal motorbåd. Oplevelserne fortsætter nemlig nu i det store vådområde, der udgør flodmundingen. I er tilbage på skibet omkring frokosttid, hvor et tiltrængt måltid venter, inden kursen atter sættes mod syd. Floden er relativ smal og der er både masser af vinkende børn og smuk natur langs flodbredden. Inden aftensmaden er der stop i en landsby ved flodbredden. Udover en tur gennem området i oksekærre skal I også besøge et lokalt velgørenhedsprojekt. www.cambodialiteracyproject.com. Mens aftenmørket sænker sig over Cambodja glider skibet videre nedad floden. Phnomh Penh passeres i første omgang uden stop – i stedet sætter skibet kursen opad Mekongfloden mod næste dags mål Kampong Cham.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

 

DAG 10 - / M, F, A / Kampong ChamWat Hanchey

 

Efter morgenmaden er der udflugt til det pre-angkorianske tempel Wat Hanchey. Turen går i bus ud ad byen, langs rismarker og gennem små landsbyer, inden I efter ca. 20 kilometers kørsel ankommer til at smukt bakkedrag ved Mekongflodens bred. Herfra kan I enten gå de 291 trin til Wat Hanchey, der ligger på toppen af bakken, eller blive kørt i en motortaxa. Fra toppen bliver I velsignet med en enestående udsigt over Mekong og det omkringliggende landskab. Udover den magiske udsigt adskiller templet sig markant fra jeres tidligere oplevelser ved Angkor. Helt konkret vil I møde meget få andre turister, og samtidig er templet ofte befolket af både munke i karakteristiske orange klædedragter og folk fra landsbyerne, som kommer for at blive velsignet eller blot lytte til munkenes bønner. Så på trods af sin noget mere beskedne størrelse vil Wat Hanchey byde på en mere magisk og autentisk atmosfære.

Tilbage på skibet er der frokost og tid til at nyde udsigten til livet på og langs floden, inden der er en kort udflugt til endnu et tempel. Wat Nokor er faktisk et aktivt Theravada-tempel af nyere dato, der er bygget indenfor murene af et historisk tempel. På vejen tilbage stopper I ved et lokalt børnehjem, som bådfirmaet er medsponsor af.

Fra Kampong Cham sætter skibet nu kurs mod Phnom Penh, mens solen går ned i horisonten.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

 

DAG 11 - / M, F, A / Phnom Penh

 

Phnom Penh ligger, hvor de 3 store floder Tonle Sap, Tonle Bassac og Mekong flyder sammen. Og netop

flodpromenaden er en af de smukkeste i Asien. Små restauranter og caféer byder på khmer-mad, friskpresset juice og stærk espresso, mens livet glider langsomt forbi langs kajen. Phnom Penh viser sig fra sin bedste side, når man vandrer omkring i forgyldte, royale paladser, gennem farverige markeder, langs den hyggelige flodbred og rundt i smukke templer beboet af orangeklædte munke. Men Phnom Penh er også kontrasternes by – en by hvor levnene fra fortiden og troen på fremtiden mødes.

To af Phnom Penhs vigtigste seværdigheder Killing Fields og torturfængslet Toul Sleng S21 kan få hårene til at rejse sig på de fleste. Som historiske manifester vidner de på hver deres modbydelige facon om den rædselsfulde epoke under Pol Pot. Det er barske løjer, men samtidig repræsenterer de en så essentiel brik i Cambodjas historie, at man bør besøge dem. I 1975 konverterede Pol Pot på symbolsk vis en skole i Cambodjas hovedstad til fængsel. Stedet blev kendt som sikkerhedsfængsel nr. 21 eller bare S21 – det største og mest berygtede torturfængsel i landet. I dag hedder det Toul Sleng og er lavet om til et museum, der skal stå som testamente over en af nyere tids værste og mest brutale folkemord. Samtlige indsatte blev fotograferet, nogle før, nogle under og nogle efter tortur. I dag er museets vægge beklædt med disse billeder fra gulv til loft.

Døde man, eller rettere sagt når man døde, blev man transporteret til Choeng Ek, bedre kendt som Killing Fields, lidt uden for byen.

Efter morgenmaden er der introduktion til Cambodjas moderne historie, der bl.a. omhandler tiden under Khmer Rouge og Pol Pot. Herefter drager I på byrundtur. Formiddagen går til Kongepaladset, Sølvpagoden og Nationalmuseet, inden der er frokost på en lokal restaurant. Herefter fortsætter I med den barske historie på Toul Sleng og Killing Fields. Tilbage på skibet er der cocktails og danseshow, inden en overdådig barbecue-middag på soldækket slutter dagen af.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

DAG 12 - / M, F, A / Fra Phnom Penh til Vietnam

 

Fra Phnom Peng går turen nu videre ned ad Mekongfloden med kurs mod grænsen til Vietnam. Det er en rolig dag på skibet, hvor der er rig mulighed for at slappe af og bare nyde scenariet med I langsomt glider forbi. I er nu på en af de bredeste dele af Mekong – en vigtig transportvej med masser af forskellige skibe. Slap med en god bog på soldækket, besøg skibets spa eller deltag i en kokkeskole med fokus på både det vietnamesiske og det cambodjanske køkken. Hen på eftermiddag lægger skibet til ved grænsen til Vietnam, hvor der går lidt tid med indrejseformaliteter, inden turen fortsætter til Chau Doc på den modsatte side af grænsen.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

 

DAG 13 - / M, F, A / Chau Doc til Sa Dec

 

Good morning Vietnam”. Cambodja er blevet til Vietnam, og Mekongfloden er begyndt at forgrene sig i det, der stille og roligt bliver et større og mere pulserende delta. Chau Doc er et multietnisk samfund, hvor de etniske vietnamesere lever side om side med cambodjanske flygtninge fra tiden under Khmer Rouge, kinesiske handelsfolk og muslimske Cham-folk. Det gør byen og området til en farverig oplevelse Efter morgenmaden oplever I byens forskellige samfund på det farverige marked. Bagefter fortsætter I med bådudflugt til et af områdets vartegn – flydelande landsbyer, der ernærer sig ved at opdrætte den lokale fisk Basa i store net under husene. Frokost tilbage på skibet, inden ankeret bliver hævet og kurset sat mod nye oplevelser længere inde i Mekongdeltaets flydende verden.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

 

DAG 14 - / M / Sa Dec til My Tho

 

Efter morgenmaden stiger I om bord på en sampan – en traditionel fladbundet træbåd – som bringer jer gennem de små kanaler på Binh Thanh Island. Øen er kendt for sine vandhyacinter, og stort set alle indbyggerne er involveret i produktionen af primært måtter og kurve, der flettes sammen af naturlige fibre fra planterne.

 

I er tilbage på skibet før middag, og mens I spiser frokost fortsætter sejladsen mod Cai Be, der er udgangspunkt for eftermiddagens oplevelser. I skal bl.a. se det flydende marked – en farverigt, pulserende og tilsyneladende kaotisk virvar af handlende i alt fra små enmandsbåde til pramme læsset med varer. Her oplever man for alvor deltaets frodighed, der afspejles i det store udbud af eksotisk frugt og grønt. Dagen byder også et møde med befolkningen, der lever langs flodbredderne. I besøger bl.a. en lokal risproducent, der laver alternative ting ud af risene. I er tilbage om bord sidst på eftermiddagen, hvor skibet starter på cruisets sidste strækning til My Tho. Aftenen byder på en stemningsfuldt farvelfest, for det er sidste aften om bord.

Overnatning ombord Jayavarman.

 

DAG 15 - / M / My Tho til Ho Chi Minh City

 

Skibet flyder det sidste stykke ind til My Tho, hvor der er afmønstring efter morgenmaden. Herfra er den en køretur på ca. 70 km til Ho Chi Minh City. Et eventyrligt flodkrydstogt er slut, og der er afsked med det smukke skib. Men minderne og de venskaber, der er opstået om bord, vil forhåbentlig leve i mange år fremover.

Ved ankomst i Ho Chi Minh City, i daglig tale stadig blot kaldt Saigon, checker vi ind på Park Hyatt Saigon - et af Asiens bedste byhoteller – i Park room. www.saigon.park.hyatt.com

Resten af dagener til fri disposition. Hotellet er placeret på en af byens bedste adresse, så oplevelserne ligger bogstaveligt talt lige udenfor døren. Efter at have været centrum for Vietnams økonomiske vækst gennem de seneste årtier er Vietnams største by ved at udvikle sig til en rigtig metropol. Glitrende højhuse, stormagasiner, fashionable hoteller, forretningsfolk i jakkesæt på vej til og fra arbejde, en international restaurantscene, barer, caféer og musiksteder. Der er nok at vælge mellem for det voksende antal kosmopolitter og lokale trendsættere.

Men Ho Chi Minh City er også kontrasternes by – skyskrabere og blikskure står side om side, og foran fashionable forretninger tilbereder små, mobile gadekøkkener mad over åben ild. Her er farverige og pulserende markeder, små hyggelige sidestrøg bag de store hovedgader, et nærmest uendeligt antal scootere og masser af traditioner og historie at gå på opdagelse i.

Ho Chi Minh City hed indtil 1975 Saigon, og i daglig tale bruger langt de fleste stadig byens gamle navn. Mange historiske seværdigheder ligger inden for gåafstand i distrikt 1, hvor også de fleste hoteller ligger – her kan man nemt færdes på egen hånd og besøge museer og andre seværdigheder i eget tempo og efter behov. Vil man lidt væk fra det polerede liv i centrum for at opleve kulturlivet og hverdags-atmosfæren, er det værd at alliere sig med en guide og tænke lidt utraditionelt. 

Nat på Park Hyatt Saigon.

 

 

DAG 16 – / M / Ho Chi Minh City og Cu Chi

 

Efter morgenmaden tager I på en formiddagstur til de historiske Cu Chi-tunneller. Ved Cu Chi, 30 km uden for Ho

Chi Minh City kan man opleve en lille del af de over 250 km tunnelforgreninger, der oprindelig blev konstrueret af Viet Minh i kampen mod de franske koloniherrer i slutningen af 1940’erne. Siden hen blev de udvidet af Viet Cong, som den nordvietnamesiske modstandsbevægelse blev kaldt under Vietnamkrigen, og brugt flittigt i kampen mod sydvietnameserne og amerikanerne.

Et besøg ved Cu Chi er et kort indblik i begivenhederne bag en historisk milepæl og et folks ukuelige vilje til sejr. Man oplever, hvordan tunnelnetværket blev indrettet med alt fra soverum til skoler og hospitaler, og hvordan man camouflerede indgange, så de blev usynlige for modstanderne. Udover muligheden for at komme på en kravletur i en lille udvidet del af tunnellerne, får du også et indblik i Viet Cong’ernes brug af fælder, der i den grad gjorde livet surt for de amerikanske landtropper. Men måske vigtigst af alt, så hører du den modbydelige, men dog vigtige historie om kampen mod amerikanerne.

I er tilbage i byen ved frokosttid og har herfra resten af dagen på egen hånd.

Nat på Park Hyatt Saigon.

 

DAG 17 – / M / Transport til Saigon lufthavn eller forlængelse af rejsen i Vietnam 

 

Det luksuriøse eventyr gennem Cambodja og Sydvietnam er ved at være slut.

12:00 check out – bagage kan opbevares i lobbyen indtil transfer til lufthavnen finder sted.

Slut Wild Kingdom Tours arrangement.

17.00/VN603 afgang fra Ho Chi Minh City med ankomst BKK 18:30

+++

 

DAG 18 – / Bangkok til Kastrup – eget arrangement eller forlængelse Thailand

 

XX:XX/Flynr. afgang Bangkok ankomst Kastrup.

+++

The Jayavamarn Cruise - Uofficiel YouTube film

 

PRIS

Prisen er beregnet ud fra 2 voksne i delt dobbeltværelse.

Prisen inkl. alt nævnt i Dag til Dag programmet.

USD Per Person

USD Total

Private arrangement 17 dage / 16 nætter JUN-SEP 2012

3.995

7.990

Total

3.995

7.990

 

Ca.

DKK 42.800

 

 

 

Tilbud gives for gennemførsel i andre perioder af året.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BESTILLINGSVILKÅR

++++

Forsikring:

Det er kundens ansvar at sørge for dansk udstedt rejseforsikring. F.eks. http://www.gouda.dk/

++++

Ansvar:

Der vil ikke blive kompenseret med ekstra udgifter i tilfælde af Force Majeure, uforudsigelige begivenheder (naturkatastrofer, epidemiske sygdomme, forsinkede fly, etc.), som (Selskabet) Wild Kingdom Tours ikke har haft indflydelse på. Selskabet vil dog gøre sin indflydelse gældende, for at få løst enhver spontant uforudsigelig opstået situation, på bedste og billigste vis.

Den rejsende betaler selv alle udgifter, der måtte opstå, som følge af at kunden selv ændre i programmet, under rejseforløbet. Ligeledes vil intet blive refunderet, dersom kunden selv afstår fra at modtage serviceydelser, mens rejsen er i gang.

Ansvarsbyrden hos udbyderne og operatørerne er begrænsede. Ansvar som følge af skader, tab, ulykker, sygdom, forsinkelser og andre uregelmæssigheder, som følge af havarerede transportkøretøjer, fejl som hos de involverede transportselskaber og deres ansatte, vil ikke blive anerkendt og erstattet.

Selskabet kan ikke drages til ansvar for eventuelle konsulære, politiske eller militære komplikationer skabt forsætligt eller uforsætligt af passagerer eller nogen anden person. Vi kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller misligholdelse eller forsømmelse fra hoteller eller deres ansatte.

Skønner Selskabet en gæst(er) er utilregnelig og uden ansvar for sine egne handlinger, forbeholdes retten til at ændre eller annullere turen om nødvendigt, uden kompensation.

Når flybilletter er udstedt udgør den samtidig den eneste kontrakt mellem passageren og flyselskabet.

Flyselskabet kan ikke holdes ansvarlig for handlinger, mangler eller begivenheder, når passageren ikke er ombord på flyet. Betaling af depositum vil repræsentere accept af alle de ovennævnte betingelser.

Bestil nu – få det du ønsker mest og spar på feriebudgettet

 

 

 

Skønne øer i Sydthailand

Bestil Wild Kingdom Tours skræddersyr drømmerejsen

Valuta omregner

Online bestilling af hoteller

 

 

Rundtur i Thailand fra Nord til Syd:

BANGKOK - RIVER KWAI

HUSBÅD TIL ”UTOPIA”

BANGKOK UDFLUGTER

PHUKET OPHOLD

DE NORDLIGE SMIL

TREKKING I NORD

KHAO SOK N. PARK

DYKKER EVENTYR

RAFTING MED MERE

KINESISK JUNK

PHUKET UDFLUGTER

KRABI & KHAO LAK

Skriv og få et tilbud

*  Yderligere oplysninger og booking på:

info@wildkingdomtours.com

TILBAGE TIL FORSIDEN

BO GODT & BILLIGT i PATONG

Advarsel: Det kan være stærkt vanedannende at besøge Thailand

Wild Kingdom Tours - incoming agentbureau med base i Thailand.

Vi laver F.I.T. / G.I.T. arrangementer for oversøiske bureauer.

 

Indsæt WKT-banner på din hjemmeside. > Klik her <

Wild Kingdom Tours Co., Ltd.

10 Phisit Karani Road,

Patong Beach, Phuket 83150, Thailand

Tel.:  +66 (0) 76 296 231

Fax:  +66 (0) 76 296 454

Dansk SKYPE telefonnummer: 3696 0738.

Telefontid 09:00 til 11:30 (dansk tid)

E-mail:info@wildkingdomtours.com

 

Office of Tourism Development License 34/0001

Last page update 22 April 2012

Bliv fan

 

 

 

Det danske rejsebureau

Log Wildkingdom Tours - Hornbill

i Thailand

 

Skype:

My status

Wild Kingdom Tours

"