Phuket Historiske, Kulturelle & Geografiske data

Det danske rejsebureau

i Thailand

Phuket - Historiske, Kulturelle & Geografiske fakta

English version

Største ø - mindste thailandske provins

Introduktion Phuket

Khao Sok National Park, A true rainforest of origin - 2½ hours drive from Phuket, Krabi, Ao Nang, Phang Nga, Khao Lak, Nature lovers paradise, wildlife, jungle, Art's river view lodge, Chiew Larn Lake, Rajjabrapa Dam, jungle raft, a dream land of mist and mountains

Velstand, skønhed og egenrådighed har kendetegnet øen gennem tiderne.

30 % af Phukets befolkning er etniske kinesere.

De to heltinder er Phukets varetegn

IKKE VERDENS STØRSTE TURARRANGØR - MEN SIMPELTHEN DEN BEDSTE

NAVN & STØRRELSE:

Phuket (udtales: Boo-KET) er Thailands mindste og rigeste provins, men landets største ø med sine 543 km². (ca. som Falster 514 km²). Tidligere kendt som Talang (Tha-Laang) og fra vestlige søkort Junk Ceylon, der er opstået fra det malaysiske Tanjung Salang. Stednavnet Phuket stammer ligeledes fra et malaysisk ord for bjerg ”bukit”, hvilket er hvad øen ligner på afstand. Øen er forbundet til fastlandet Thailand af to broer. Det ligger ud for vestkysten af Thailand i Andaman Havet

HISTORIE:

Øen lå tidligere på en af de vigtigste handelsruter mellem Indien og Kina og blev ofte nævnt i portugisisk, fransk, hollandsk og engelsk skibslogbogsfortegnelser.

I 1685 overlod konge Narai, tinmonopolet på Phuket til den fransk ambassadør Chevalier de Chaumont. Chaumont blev tillige udnævnt til guvernør på øen. Franskmændene bortvistes dog fra Siam i 1688 efter den siamesiske revolution. Den 10. april 1689 mislykkedes, et forsøg på at genskabe en form for fransk kontrol i Siam.

Et burmesiske angreb af Phuket var under opsejling i 1785. Kaptajn Francis Light, fra Det Britisk East India Company passerede øen og sendte bud til de lokale myndigheder om, at han havde observeret burmesiske styrker forbereder sig på at angribe.

Fru Phu Ying Chan, - hustru til den nyligt afdøde guvernør og hendes søster Mook samlede derefter alle de kræfter, de kunne. Historien fortæller, at da der var mangel på kampduelige mænd, lod de øens kvinder iføre sig mandlig militæruniformer.

Efter en måned lange belejring, blev de burmesiske tropper tvunget til at trække sig tilbage uden egentlig konfrontation den 13. marts 1785, - efter sigende fordi burmeserne opfattede øens kampduelige indbyggere til at være i overtal. De to kvinder blev lokale heltinder, der modtager de ærefulde titler Thao Thep Kasattri og Thao Si Sunthon fra King Rama I.

Under kong Chulalongkorn (Rama V) regeringstid, blev Phuket det administrative centrum for de tinproducerende sydlige provinser.

BEFOLKNING:

Den bopælsregistrerede befolkning Phuket er over 320.000 (Jun 2007). Hertil kommer, et ukendt antal fra andre thailandske provinser for at få arbejde af kortere eller længere varighed på øen. Højsæsonens befolkning menes at være over 700.000. Det vigtigste befolkningscenter er Phuket City med 70.000 registrerede indbyggere. Andre store befolkningscentre er Patong, Karon, Kata, Nai Harn, Rawai, Chalong, Kamala, Surin, Thalang og Kathu.

De vigtigste befolkningsgrupper er Thai buddhister (71 %), muslimer af malaysisk afstamning (24 %) og havsigøjnere (4 %). Havsigøjnere var først på øen. Oprindeligt nomadiske fisker, der har deres eget sprog og religion. Der er tre Sea Gypsy landsbyer i Phuket. Et ved Rawai, en på Koh Sirey og en ved Sapham.

PRODUKTION:

Selv om turismen i dag er den største valutaindtjener, har lokalbefolkningen altid klaret sig godt, takket være forekomster af tin. Tin minedrift nåede sit højdepunkt i begyndelsen af det attende århundrede og bragte en bølge af indvandrere, herunder mange kinesere som arbejdskraft i minerne. Tinminedriften forsætter i dag til havs i PhangNga Bugten, mens minerne på land er udtømte. De tidligere åbne miner står tilbage som mergelgrave, der flere steder er forvandlet til indlandslaguner, som ved bl.a. Bang Tao og Nai Harn. Af andre naturforekomster kan nævnet store arealer tilplantet med gummitræer, cashewnød og kokospalmer. Ved siden af, er fiskeriet en næsten uudtømmelig kilde til velstand. Derfor er prisniveauet her, da også en del højere end i det øvrige Thailand, dog uden at overgå priserne i vores hjemland. Gummitræet blev introduceret til Phuket fra Sydamerika ved forrige århundrede skifte. Plantagerne breder sig ud over øens lavtliggende områder.

DET KINESISKE ISLÆT:

Tinminedriftens efterkommere udgør 30 % af dagens befolkning på øen og er fuldt integreret i Phukets samfund. De taler thai, har indgiftet sin med thaierne og praktisere buddhistiske ritualer, selv om mange af dem også praksis Daoisme. Faktisk er Phuket et af de begrænsede områder i verden, uden for selve historiske Kina, hvor man finder flest Kinesiske Pagode Templer og der opføres til stadighed nye. Mange af de ældre kinesiske familier i Phuket er indflydelsesrige i erhvervskredse og driver forretninger inden for alle områder.

FERIEØEN:

Øen har flere strande i verdensklasse og turistområder der appellere til forskellige ferieformer. Disse findes stort set kun på den vestlige og sydlige side af øen. Den største by hedder Phuket City og er næsten kun forbeholdt lokalbefolkningen. I forbindelse med Phuket City på østsiden, ligger industrihavnen.

Patong er den mest livlige og største turistby. Det er en "had eller elsk" by som samler hele underholdningsindustrien omkring sig med barer og diskoteker. Alligevel vælger mange dette sted på grund af den flotte bugt med de gode bade muligheder.

Kata er en perle, der vender ud mod Andaman Havet og stranden her er virkelig indbyderne. Byen har et meget roligere tempo end Patong og er mere velegnet til afslapning. Begge byer har et bredt udvalg af restauranter, der er specialiserede inden for alle grene af gastronomien, men som udgangspunkt for udflugter er det hip som hap, hvor man bor.

Et indtil videre overset område for charter turismen er Nai Harn. Her finder man ro og ikke samme hurlumhej, som i ved de kendte turistghettoer. Mange fastboende udlændinge har slået sig ned ved Nai Harn, som desuden har en af øens bedste strande, - men sig det ikke til nogen.

IKKE VERDENS STØRSTE TURARRANGØR - MEN SIMPELTHEN DEN BEDSTE

Naturlig latex udvindes fra gummitræet saft.

De Sino-portugisiske handelshuse

The Buddhist Temple of Wat Chalong

Det travle, administrative center for Phuket bliver ofte overset til fordel for strandene, men der er en del at se og gøre i Phuket City. Den gamle bydel daterer sig tilbage til tinminedriftens dage for over 150 år siden. Indbringende malm grundlage kinesiske immigranters store formuer. Fine eksempler på både restaureret og urestaureret Sino-Portugisisk akitektur, findes i nærhedens af friskvaremarkedet. Fra bakketoppen Khao Rang Hill er der fantiske udsigter over byen.

+++

Det mest betydningsfulde af de 29 buddhistiske templer på Phuket, er Wat Chalong. Det er dedikeret til to meget ærværdige munke, der med deres viden om plantemedicin, hjalp de sårede fra tin-minearbejdernes oprør i 1876.

Patong Beach Road

Patong Beach

Wild Kingdom Tours – Din lokale arrangør af uforglemmelige oplevelser

Phuket’s årlige vegetarfestival

9 dage med bizarre optog i slutningen af oktober eller begyndelsen af november blev startet af et teater.

For dem, der aldrig har hørt om begrebet Phuket’s Vegetar Festival kan det lyde uinteressant. Men festivalen indeholder meget mere end, hvad navnet antyder. Faktisk er det den største og mest betydningsfulde begivenhed i Phuket provinsen som i sær dyrkes af øens befolkning med kinesiske aner.

OPRINDELSE

Den religiøse begivenhed kom til Phuket i 1870’erne, da arbejdsgiverne i den blomstrende mineby Kathu hyrede et teaterensemble fra Kina, som belønning for en god indsats.

I en tid, hvor afstandene var store tog truppen ophold i flere måneder. Under opholdet ramtes aktørerne af en epidemi og teatret var tvunget til at lukke ned.

Et lignende udbrud af sygdom, havde tidligere ramt truppen i Kina og var blevet helbredt med religiøse ritualer, - noget der ikke var blevet praktiseret stor udstrækning af den de besøgende gøglere.

Overbeviste om, at de blev straffet med sygdommen for deres forsømmelighed undlod hele truppen, at spise kød og animalsk olie. Samtidig blev intense religiøse ritualer praktiseret i en periode på 9 dage og 9 nætter, med henblik på at rense krop og sind for at slippe af med det onde.

Mærkeligt nok genvandt alle truppens medlemmer deres normale helbred umiddelbart efterfølgende.

Dette forårsagede stor undren hos den lokale befolkning, hvoraf nogle efterlignede ritualerne året efter og oplevede det som gavnligt, både fysisk og mentalt.

Antallet af mennesker, der praktiserer ritualerne øgedes år for år og nu er det blevet en festival for hele øen. Selv folk, af ikke kinesisk oprindelse eller med tilknytning til kinesere ved ægteskab deltager nu, tiltrukket af de ledsagende aktiviteter og den fascinerende spænding.