Clock Tower in Trang
Click for English version
Copyright 2001-2014 Wild Kingdom Tours Co., Ltd. - 10 Phisit Karani Road - Patong Beach - 83150 Phuket
Tel:+66 76296231, +66 899705265, Fax: +66 76296454
Dansk tlf.: 3696 0738 Telefontid: 08:00 - 11:00
E-mail: info@wildkingdomtours.com / Web: www.wildkingdomtours.com / licens nr. 34/0001 -
Klik her
Incoming agentbureau med base i Thailand.
F.I.T. / G.I.T. arrangementer for oversøiske bureauer.
Gør menuerne synlige, tillad
Pop Up og Blokeret indhold
Index page count since 07SEP08
Home button
 

Besøg ni skønne Bounty-øer i Sydthailand

Ø-hop mellem Koh Mook, Koh Libong og Koh Sukorn

Egen lokalguide og privat longtailbåd sikre tropiske oplevelser til vands og til lands.

TUR: WKT 067 - Mellem 50 smukke øer i Syd / Hver dag i perioden november til sidst i april.
M= Morgenmad, F= Frokost, A= Aftensmad / Privat arrangeret Ø-hop for 2-6 personer


Dag 1 / Ankomst til Trang

Ankomst til provinshovedstaden Trang med fly eller nattog fra Bangkok, - minibus fra Krabi / Phuket.
Wild Kingdom Tours kan formidle den ønskede forbindelse. Check in på det centrale Thumrin Thana Hotel i komfortabelt Deluxe værelse.
Gå på opdagelse i byen eller deltag på en eftermiddagsudflugt til Kao Kob hulen. Trang er blevet tildelt prisen, som den reneste by i Thailand gennem mange år. Spadser gennem byen og se hvordan hverdagen udfolder sig. Bemærk den kinesiske indflydelse fra indvandrerne, som kom hertil for 150 år siden.
Nat på Thumrin Thana Hotel

Dag 2 - M / Øerne Mah, Chueak, Ngai & Mook

Afhentning på hotellet af bil eller minibus til Pak Meng-molen. Her møder du jeres private guide og bådførerne, der ledsager jer under hele turen.
Første starter ved øerne Koh Mah og Koh Chueack, hvor der er tid til at gå på opdagelse og snorkle blandt farverige fisk og smukke koraller. Guiden viser, hvordan man fanger sit eget måltid. Herefter forsætter sejladsen til den populære ø Koh Ngai (Koh Hai), hvor tiden fordrives med en afslappende gåtur langs stranden, solbadning, eller snorkling. Vi sejler videre til Hat Farang stranden på øen Koh Mook - stranden er en af de smukkeste i hele området.
Nat Koh Mook i rustik bungalow med badeværelse.

Dag 3 - M / Øerne Mook, Kradan & Libong

Formiddagen indledes med at sejle ud til den udfordrende Tham Morakhot smaragdgrotte på Koh Mook. Åbningen ud mod havet er smal og bred nok til mindre både kan passere ved lavvande, men det anbefales ikke. Den besøgende skal i stedet svømme, ledsaget af guiden, gennem den 80 meter lange snoede grotte. Iført redningsvest gøres turen uden anstrengelser og højdepunktet er, når lyset fra åbningen i modsatte ende, afslører en skjulte lagune med smaragdgrønt vand, kridthvid sandstrand omgivet af stejle klipper på alle sider. Tilbage i longtailbåden er der knap 1 times sejlads til den isolerede strand på Bounty-øen Koh Kradan.
Før solnedgang er vi nået frem til Koh Libong, hvor overnatning sker i enkelt indrettet bungalow med badeværelse.

Dag 4 - M, F / Øerne Libong, Takieng, Lao Liang & Sukorn

Efter afsked med Libong sejler vi ud til den lille ø Koh Takieng, kendt for fine koralrev, en isoleret strand og fyrtårnet. Måske ses de små ufarlige revhajer, under snorkleturen. Næste stop er de smukke tvillinge-øer Koh Lao Liang. Under høje kalkstensklipper på stranden besøges fiskerlandsbyen. Her tilberedes picnic-frokosten sammen med fiskerne. Vi nyder de friskfangede krabber og andet godt fra havet. Efter en forfriskende svømmetur sejler vi 1 times til Sukorn Beach Bungalows, hvor overnatning finder sted de sidste næste 3 nætter.

Dag 5 - M, F / Koh Sukorn sightseeing

For at lære Koh Sukorn, at kende byder formiddagen på en ø-rundtur med motorcykeltaxa eller med pick-up. Frokosten serveres i et typisk sydthailandsk hjem hos en lokal familie. Resten af dagen er til fri disposition. Koh Sukorns cirka 2500 indbyggere bor i fire landsbyer, og de fleste beboere er fiskere eller landmænd. Der findes kun få biler på øen, og transporten foregår hovedsagligt til fods eller med motorcykeltaxaer. Øen er 8 kilometer lang og 4 kilometer bred og heldigvis endnu relativt uberørt. Terrænet er forholdsvist fladt, men 2 bakker på 150 meter udgør øens udsigtspunkter. Mød de venlige lokale beboere og nyd øens grønne natur på mountainbike eller på gåture. Se landmændene tappe gummi fra træerne, besøg det lille krabbemarked og se blæksprutter, rejer og friske fisk blive landet på stranden af de lokale fiskere.

Dag 6 - M / Koh Sukhorn til egne interesser.

Hele dagen er til fri rådighed. Du kan f.eks. benytte dig af nogle af hotellets faciliteter: motorcykel- og mountainbikeleje, fisketur, sejlbåd, kano og kajak (gratis) og traditionel thai-massage. Du kan også vælge at slappe helt af ved den 500 meter lange sandstrand.

Dag 7 - M / Fra Koh Sukorn til Trang

Efter morgenmad på resortet sejles retur til fastlandet og herfra af landevejen til Trang by. Således har 7 helt uforglemmelige feriedage fået sin afslutning.
Transfer til Krabi hotel / lufthavn eller anden destination bestilles forud.

Eventyrligt Ø-hop, hop, hop, hop
Fra THB 14.200
7 dage / 6 nætter
ReservationReservation
Antal
Personer
Antal
Værelser
THB
per person
2
1
24.407
3
1
17.850
3
2
22.300
4
2
16.750
5
2
14.500
5
3
16.650
6
3
14.200
Omregner
Valuta
Opgraderinger & Tilføjelser
THB
per person
Rua Rasada Hotel - Superior
300
Anantara Sikao Resort, DLX Terrace
2.860
Pick up / Drop off Krabi pr. minibus
2.800
*Højtidstillæg 20DEC - 10JAN
400
Turen er ikke egnet for børn under 7 år.
Engelsktalende guideservice fra dag 2 indtil sidst på dag 4. Overnatning finder sted som "Run of House". Den præsise kategori afhænger af, hvad der er ledigt, når bestilling indledes.  

My status
English
Trang area map